Firmainfo |
|
I 1957 etablerede Ancher Kusk enkeltmandsfirmaet Sejling Smedje- og Maskinforretning, hvis aktivitet var reparation af landbrugsmaskiner. Siden har vi løbende udvidet aktivitetsområderne, som i dag omfatter ovennævnte. Den 1. januar 1990 blev virksomheden omdannet til ApS, og samtidig indtrådte sønnen Svend Aage Kusk som medindehaver i den daglige ledelse. Firmanavnet ændredes til Sejling Smedje ApS. 1. januar 1997 er Ancher Kusk fratrådt ledelsen i Sejling Smedje ApS. Sejling Smedje ApS er medlem af Dansk Smedemesterforening og herigennem tilsluttet VVS-branchens garantiordning. Virksomheden har såvel oliefyrscertifikat som A-certifikat til naturgas. Som reference kan bl.a. nævnes, at Sejling Smedje ApS kontinuerligt udfører VVS- og smedearbejde på Grundfos i Bjerringbro. Virksomheden disponerer over et tidssvarende produktionsapparat, som løbende suppleres og fornys i takt med ændrede metoder og krav. Sejling Smedje ApS står således godt rustet til kommende opgaver, som uanset art og størrelse vil blive løst ved hjælp af moderne teknik - og stadig med udgangspunkt i de rige håndværkstraditioner, der har været virksomhedens kendemærke siden 1957. |